Pladstyper

Når du skal overnatte på CampOne Bøjden Strand, har du flere forskellige valgmuligheder, når det gælder placering på pladsen. Her kan du læse kort om de forskellige pladstyper og hvilke faciliteter, de giver. Vi har rigtig mange muligheder og vi gør alt for at opfylde de ønsker, I måtte have.

Når du er på campingferie, betyder det meget, at du får den helt rigtige placering af campingvognen, når I skal overnatte på pladsen. Hver enkelt campist har sine særlige præferencer for, hvilken placering der er den mest optimale.

Nogle ønsker at ligge i nærheden af legepladsen, så børnene har nemt ved at komme hen at lege og det er let at holde øje med dem. Andre ønsker en placering tæt på servicebygningerne, så de ikke skal gå så langt, for at komme på toilettet. Andre igen vil hellere have en placering med god udsigt eller – som det er muligt her på CampOne Bøjden Strand – lige i nærheden af vandet.

Læplads

CampOne Bøjden Strand er placeret på et let skrånende terræn, der vender ud mod vandet. Vælger du en læplads på vores campingplads, får du en god placering i forhold til servicebygningerne og ligger mest muligt i læ for vinden. Du kan læse mere om læpladser her.

Udsigtsplads

Vælger du derimod en udsigtsplads, får du stadig god beliggenhed i forhold til servicebygningerne. I tilgift får du så en fantastisk udsigt med enten direkte havudsigt eller havkig. Det er flot og smukt og er med til at skabe en afstressende atmosfære under jeres ophold hos os. Læs mere om vores udsigtsplader her.

Udsigtsplads +

En Udsigtsplads + ligger centralt på pladsen, lige I nærheden af servicebygninger og legefaciliteter. Herfra er det nemt at holde øje med ungerne, samtidig med at I kan nyde den flotte udsigt ud over havet. Så med en Udsigtsplads + kombineres både god beliggenhed med god udsigt. Læs mere om Udsigtsplads + her.

Strandplads

Som noget helt unikt kan du få en strandplads på CampOne Bøjden Strand. Den giver den bedste havudsigt, men giver til gengæld ikke så meget læ. Her er du i første række til havet og har ikke langt til en svalende dukkert i sommervarmen. Læs mere om vores flotte strandpladser her.

Strandplads +

Skal I helt tæt på havet, giver CampOne Bøjden Strand en helt unik mulighed for på det nærmeste at campere direkte i vandkanten. Kun et lille stykke græs afskærer jer fra stranden og fra campingvognens dør er der kun få skridt ud til havet. Se de mange flotte billeder og læs mere om vores Strandplads + her.

Teltplads

Kommer I med telt, kan I vælge enten at booke en nummereret plads på en af de omtalte områder på campingpladsen eller slå teltet op på teltområdet, der ligger centralt i forhold til servicebygningerne. Her er pladserne ikke nummererede, så I kan ikke reservere. Til gengæld er prisen rigtig god. Læs mere om vores teltpladser her.

 

Book online

Spar op til 50%
når du booker online

BOOK ONLINE NU